www.nordiskliturgi.dk  

  Forside  |   dk   |    fi    |   fo   |    gl   |    is   |    no   |    se   

KIRKEN I GRØNLAND
Kalaallit Nunaanni Ilagiit

Siden oprettet febr. 2008. Ajourført okt. 2009.
Senest ajourført april 2023, især vedr. internet-link.

INDLEDNING
Kirken i Grønland er et stift i Den Danske Folkekirke, men hører under Grønlands Selvstyre, hvad angår lovgivning og finansiering. 
Grønlands Selvstyre blev indført den 21. juni 2009 og afløste Grønlands Hjemmestyre, der havde fungeret fra 1. maj 1979. Selvstyret fungerer inden for rammerne af det danske rigsfællesskab og den danske grundlov. Læs evt. nærmere i daværende  biskop Sofie Petersens foredrag om Grønland og Grundloven (foråret 2009, gl4.pdf). 

Stiftet har egen hjemmeside på adressen https://ilagiit.gl. Her  findes oplysninger om stiftet, biskoppen, grønlandske kirker og præster m.m. 

I okt. 2008 blev der udgivet en ny salmebog (Tussiutit) med 644 nye og gamle salmer på grønlandsk. Den er udarbejdet af et salmebogsudvalg ledet af biskop Sofie Petersen. Salmebogen er autoriseret af Dronning Margrethe. Den nye salmebog suppleres med et tillæg til den eksisterende koralbog indeholdende flere nye melodier. Salmebogen indeholder også alterbogen fra 2005 og afløser den tidligere salmebog fra 1971. 

I 2005 blev der udsendt en ritualbog (Rituali) med gudstjenesteordninger og ritualer samt en alterbog (Alterbogi) med kirkeårets tekster. 

Titler på grønlandske bøger kan på internettet søges adressen https://www.katak.gl, som er hjemmeside for Det Grønlandske Landsbibliotek. Som en underafdeling er der en særlig afdeling med Groenlandica, der forsøger at registrere al litteratur med tilknytning til Grønland. Direkte link til Groenlandica:
https://katak.gl/da/bibliotek/nationalbiblioteket (set april 2023). 

Indtil 2009 fandtes der et Dansk Polarcenter, som havde et bibliotek og en elektronisk biblioteksdatabase med grønlandsk litteratur. Polarcentret blev nedlagt pr. 1. februar 2009, og biblioteket delt mellem Københavns Universitet og Arktisk Institut. 

Den tidligere salmebog og koralbog blev udgivet af Atuakkiorfik / Grønlands Forlag. Den nuværende salmebog fra 2008 er udgivet af Bibelselskabets Forlag. Det samme gælder ritualbog og alterbog fra 2005, som distribueres af det grønlandske bispekontor (se kontaktadresser nedenfor). 

GUDSTJENESTER
Det grønlandske bispeembede udgav i 2005 en ritualbog, der også indeholder forskellige gudstjenesteordninger. Bogens titel er: Rituali. Ilagiit kalaallit lutherikkuusut naalagiarnerni oqaluffinilu suliaasuni atugassaat (Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat 2005). Bogen er autoriseret den 1. februar 2005 af dronningen: "Ataqqinartorsuarmit Dronning Margrethe II-mit atortussanngortitaq". Der findes heri følgende gudstjenesteordninger:

Palasip naalagiartitsinere (præstegudstjeneste)
Ajoqip naalagiartitsinere (kateketgudstjeneste)
Meeqqanik naalagiartitsineq (børnegudstjeneste)
Ulluinnarmi naalagiartitsineq (hverdagsgudstjeneste
Anniarsiorfinni naalagiartitsineq (I-II, fastegudstjenester)
Inuiattut ullorsiornermi naalagianeq (gudstjeneste på mindedage)

En dansk oversættelse (foretaget af tidl. landsprovst Kristian Lauritsen) af præstegudstjenesten og kateketgudstjenesten kan læses i et bilag til denne side (pdf). 

En ældre version af gudstjenesteordningen kan findes i den tidligere ritualbog for den grønlandske kirke: maligtarissagssat ilagîngne kalâliussiune atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne / Ritual for den grønlandske Kirke (København 1935, 2. udgave Kbh. 1959). Her findes gudstjenesteordningen med parallel grønlandsk og dansk tekst, og der er supplerende bestemmelser om, hvordan gudstjenesten foregår, når den ledes af en kateket. En redigeret udgave af den danske tekst fra 1959 findes i dette bilag til denne side (pdf). 

RITUALER 
Det grønlandske bispeembede udgav i 2005 en ritualbog med alle ritualer samt gudstjenesteordninger (jf. ovenfor). Bogens titel er: Rituali. Ilagiit kalaallit lutherikkuusut naalagiarnerni oqaluffinnilu suliaasuni atugassaat (Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat 2005). Bogen er autoriseret 1. februar 2005 af dronningen: "Ataqqinartorsuarmit Dronning Margrethe II-mit atortussanngortitaq". Der findes heri følgende ritualer:

Kuissut illernartoq (dåb, barnedåb)
Kuisinasuarneq (nøddåb)
Kuinasuakkat oqaluffimmi sassaanneqarnerat (fremstilling)
Inersimasumik kuisineq (voksnes dåb)
Apersortitsineq (I-II, konfirmation)
Seeqqumiartitsineq (skriftemål)
Neerliivik illernartoq (I-II, nadver)
Katititsineq (brudevielse, bryllup)
Nalaalakkersuisut aqqutigalugit ... (kirkelig velsignelse ...)
Ilisineq ... (4 former, begravelse)

Ajoqimik ivertitsineq (kateketindsættelse)
Palasinngortitsineq (præstevielse)
Palasimik iversitsineq (præsteindsættelse)
Provstimik iversitsineq (provsteindsættelse)
biskopinngortitsineq (bispevielse)
Oquluffimmik atoqqaartitsineq (kirkeindvielse)
Iliveqarfissamik atorqqaartitsineq (kirkegårdsindvielse)

Ritualbogen fra 2005 (Rituali) afløste den tidligere ritualbog fra 1935: maligtarissagssat ilagîngne kalâliussiune atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne / Ritual for den grønlandske Kirke (København 1935, 2. udgave Kbh. 1959). En tidligere  ritualbog med samme titel  og indhold blev publiceret i 1919 (A. Rosenbergs Bogtrykkeri, København). I slutningen af 1800-tallet stod Haldor Ferd. Jørgensen for en ritualbog med titlen: malagtarissagssat palasit suliokataisalo nâlagiartitsissarneráne / Ritual for den grønlandske Kirke (København 1887, samt 1888 og 1891). De tidligere ritualbøger var tosprogede med parallel dansk og grønlandsk tekst (og titel). 

KIRKEÅRETS TEKSTER
I 2005 blev udgivet en ny alterbog med titlen: Alterbogi. Ilagiit kalaallit lutherikkuusut naalagiarneranni atugassat (Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat 2005). Alterbogen er udgivet af bispeembedet og autoriseret 1. februar 2005 af dronningen: "Ataqqinartorsuarmit Dronning Margrethe II-mit atortussanngortitaq". 

Kirkeår og bibellæsninger svarer til den tidligere danske ordning. Der er to tekstrækker med to læsninger til hver søn- og helligdag. Der indledes med en kollekt. Første læsning er normalt en epistel, men kan også være en gammeltestamentlig læsning. Den anden læsning er en evangelielæsning. Ved højmesse læses  to evangelielæsninger, først evangeliet fra den tekstrække, der ikke prædikes over, og derefter fra prædikestolen det evangelium, som der prædikes over. 

Alterbogen fra 2005 findes også trykt i salmebogen fra 2008: Tussiutit. Ilagiit kalaallit atugassaat (Bibelselskabets Forlag, København 2008).

I 2000 blev der publiceret en ny samlet grønlandsk bibeloversættelse: Biibili (Det Danske Bibelselskab 2000). Bibeloversættelsen er tilgængelig over internet på adressen: http://old.bibelselskabet.dk/grobib/web/bibelen.htm. Det er denne bibeloversættelse, der er brugt i den nye alterbog fra 2005. Alterbogen har jeg ikke fundet på internet. 

Den tidligere alterbog med kirkeårets bønner og læsninger kan findes i salmebogen, fx. tugsiutit ilagît kalâtdlit atugagsait (Sankt Jørgen Tryk 1971). Salmebogen består af to dele, og den sidste del har titlen: ilagît kristumiut ukiorrissâta. Her findes kollekter og bibelske læsninger til hver søn- og helligdag i kirkeåret. Der er to tekstrækker med hver to tekster: en epistel (ipistile) eller en lektie (atuagagssat) samt dagens evangelium (îvangkîlio). 

Indtil videre er det ikke lykkedes mig at finde en selvstændig publikation af kirkeårets tekster i form af en selvstændig alterbog fra 1900-tallet med to tekstrækker; men jeg formoder, at den findes. 

I 1889 stod Haldor Ferdinand Jørgensen for udgivelsen af en grønlandsk alterbog, men her var der endnu kun én tekstrække. Alterbogens titel var: nàlagiartitsíssutit, imáitut, sapâtinilo nagdliútunilo tugsiaqatigîngniutigssattdlo ivdlernartutdlo najorqutagssat, îvangkîliut áipiússartaitdlo (Kjøbenhavn 1889). Indtil videre er det den senest selvstændigt publicerede alterbog, som jeg har fundet før 2005. I bogtitlen er K erstattet af q. 

SALMEBOG
Den 5. oktober 2008 blev udgivet en ny autoriseret salmebog med 644 nye og gamle salmer på grønlandsk. Salmebogens titel er: Tussiutit. Ilagiit kalaallit atugassaat (Bibelselskabets Forlag, København 2008, 1078 s.). Titlen er den samme som senere udgaver af den tidligere salmebog fra 1971.

Salmebogen fra 2008 er udarbejdet af et salmebogsudvalg ledet af biskop Sofie Petersen og er udgivet af Det Danske Bibelselskab. Salmebogen blev autoriseret 12. okt. 2007 af Dronning Margrethe: "Ataqqinartorsuarmit Dronningimit Margrethe II-mit oktoberip 12-anni 2007 atortussanngortitaapput". Den nye salmebog suppleres med et tillæg til den eksisterende koralbog indeholdende flere nye melodier. Udover salmerne indeholder salmebogen alle kirkeårets tekster (Alterbogi), ritualet for nøddåb, bønnebog, Martin Luthers Lille Katekismus m.m. 

Den tidligere salmebog er fra 1971 og er resultatet af et udvalgsarbejde i årene 1968-71. Salmebogens titel er: tugsiutit ilagît kalâtdlit atugagssait (Sankt Jørgen Tryk 1971, samt 1976 og 1981). Bogen er autoriseret af den grønlandske landsprovst og er forsynet med følgende godkendelsespåtegning: "atortugssángortínrKarput kalâdtlit nunãnut landsprovstiussumit, 5. marts 1971, Kr. Lauritsen". Jeg har ikke fundet salmebogen på internet. Senere udgaver af salmebogen fra 1971 havde en en lidt anden titel på grund af ændret retskrivning: Tussiutit ilagiit kalaallit atugassaat (Det grønlandske Forlag / Atuakkiofiullu naqitertiaraat 1984, samt 1992). Salmebogen består af to dele; sidste del er tekst- og bønnebog. 

Den tidligere salmebog var fra 1907 og havde titlen: tugsiutit ilagît kalâtdlit nâlagiane ighlunilo atugagsait (København 1907). Salmebogen var redigeret af Chr. Rasmussen, C.W. Schultz-Lorentzen og Jens Chemnitz og indeholdt også tekst- og bønnebog. Et tillæg (tapê) med samme titel blev trykt i 1937. Tillægget blev i 1952 (samt 1956, 1959 og 1964) trykt sammen salmebogen fra 1907, og tilllægssalmerne fik nr. 479-629. 

I slutningen af 1800-tallet stod Haldor Ferd. Jørgensen for udgivelsen af en grønlandsk salmebog med titlen: Kristumiutut Tugsiautit erinagdlit erinkángitsudlo, ilángússartagdlit (Kjøbenhavn 1876 og 1885). Salmebogen indeholdt også en tekst- og bønnebog. 

MUSIKALIER
Kort tid efter udgivelsen af den nye salmebog i 2008 blev der  udgivet en ny koralbog i tilknytning til den nye salmebog. Koralbogens titel er: Tussiutit erinaat naalagiani illunilu atortussat (2008, 244 s.). 

I tilknytning til salmebogen fra 1971 blev der i 1973 udgivet en koralbog på 258 sider med salmemelodierne. Bogen har titlen: Tugsiutit erinait nâlagiane igdlunilo atortugssat. Indledningen til koralbogen er skrevet af Knud Petersen. I oplaget fra 1993 er der ændret retskrivning i titlen: Tussiutit erinaat naalagiani illunilu atortussat (Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri 1993). katak.gl  anfører Walter Jensen som redaktør, sidetallet er 240. 

I tilknytning til den tidligere salmebog fra 1907 blev der samme år udgivet en koralbog på 157 sider med to-sproget titel: Tugsiutit erinait nâlagianilo igdlunilo atortugssat / Salmemelodier for Kirke og Hjem, samlede til Brug for Menigheden i Grønland (Wilhelm Hansen 1907). Koralbogen var redigeret af Chr. Rasmussen og J.H. Nebelong. I 1954 blev der foretaget et fotografisk optryk af koralbogen fra 1907. 

Grønlandske salmemelodier kan findes og høres på internettet:
https://ilagiit.gl/salme-arkiv (set april 2023).

OVERSÆTTELSER
De ældre ritualbøger (før 2005) var to-sprogede og havde parallel grønlandsk og dansk tekst. 
De aktuelle liturgiske bøger (salmebog, ritualbog og alterbog) har kun grønlandsk tekst, og der findes ikke (så vidt jeg ved) officielle oversættelser til andre sprog. 

En uofficiel dansk oversættelse af præstegudstjenesten og kateketgudstjenesten (udarbejdet af tidl. landsprovst Kristian Lauritsen) kan læses i et bilag til denne side (pdf). 

Der er endvidere tilføjet et bilag, som gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959. Teksten er identisk med (eller næsten identisk med) teksten i ritualbøgerne fra 1919 og 1935. Ordningen ligger formentlig meget tæt op ad dansk praksis 1920-1950. 

LITURGISK LOVGIVNING
Det danske folketing vedtog den 12. juni 2009 lov nr. 473 om Grønlands Selvstyre samt lov nr. 474 om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre. Det er herefter Grønlands Selvstyre, der har den lovgivende magt i forhold til Kirken i Grønland, men denne lovgivende magt er endnu ikke blevet konkretiseret, heller ikke på det liturgiske område. Der kan henvises til et foredrag af biskop Sofie Petersen om Grønland og Grundloven holdt i foråret 2009 (gl4.pdf).

I forbindelse med selvstyrelovgivningen 2009 ophævedes folketingets tidligere lov af 5. juni 1993 om Kirken i Grønland, men bestemmelser truffet under henvisning til  loven fra 1993 forbliver i kraft, indtil de ophæves af rette myndighed.  Efter § 1 i den nu ophævede lov om Kirken i Grønland udgør Grønland "et selvstændigt stift inden for den danske folkekirke". Og ifølge § 5 fastsætter Grønlands hjemmestyre "ved landstingsforordning nærmere regler for kirken i Grønland". 

På internettet findes en side med de gældende grønlandske love og cirkulærer.
https://nalunaarutit.gl (set april 2023).

Under henvisning til den tidligere danske lov af 5. juni 1993 om Kirken i Grønland fastsatte Grønlands daværende landsstyre senere på efteråret, den 28. oktober 1993, en landstingsforordning nr. 15 om kirken. § 33 fastlagde rammerne for den liturgiske lovgivning på Grønland og lød således:

Landsstyret fastsætter bestemmelser om gudstjenester og kirkelige handlinger efter forhandling med biskoppen.
Stk. 2. Autorisation af liturgi, ritualer, salmebøger og salmebogstillæg sker ved kgl. resolution. 

På baggrund af ovenstående rammer for liturgisk lovgivning blev ritualbog (Rituali) og alterbog (Alterbogi) autoriseret ved kongelig resolution i 2005, den 1. februar. Og senere blev salmebogen (Tussiutit) autoriseret ved kongelig resolution i 2007, den 12. oktober. 

Salmebogen fra 1971 blev autoriseret/godkendt af den daværende landsprovst for Grønland, mens de tidligere ritualbøger i 1900-tallet var blevet autoriseret af Sjællands biskop / Københavns biskop i henhold til en kgl. resolution af 28. maj 1919. 

Beslutning om anvendelse af anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer end dem, der hidtil har været anvendt i menigheden, træffes af den lokale menighedsrepræsentation. 

KONTAKT
Det grønlandske bispeembede har følgende adresse: Bispekontoret, Hans Egedesvej 9, Postboks 90, 3900 Nuuk. Nærmere oplysninger om bispekontoret og mail-adresser kan findes på stiftets hjemmeside: https://ilagiit.gl

Ovenstående tekst er udarbejdet af Holger Villadsen i februar 2008 og ajourført oktober 2009 (mail: holger@sejrupvilladsen.dk).  Jeg takker for assistance fra tidl. landsprovst Kristian Lauritsen og andre.
Ajourført i april 2023, især vedr. link til internet.
Kommentarer, rettelser og tilføjelser modtages gerne. 

 

Forside  |   dk   |    fi    |   fo   |    gl   |    is   |    no   |    se